fbpx

Digitale dannelsesmøder

Hvad sker der med den demokratiske samtale, når den foregår online? Og kan den samtale, der foregår online overhovedet siges at være demokratisk? Dét vil vi udforske sammen med elever fra højskoler, friskoler og efterskoler og en række samarbejdspartnere fra foreningslivet og civilsamfundet. Vi ved fra en række undersøgelser, at især unge afholder sig fra at deltage i den demokratiske samtale, når den er offentlig, og særligt når den foregår på sociale medier. Blandt andet fordi de synes, at tonen er for hård.

 

Med Digitale dannelsesmøder på tværs er formålet at udforske, reflektere over og sammen vise vejen til, hvordan vi kan være uenige og respektfulde på samme tid i et digitalt møde, hvordan (og om) et digitalt møde kan gøre os klogere på hinanden som medmennesker, og ikke mindst hvordan vi kan skabe rammer for at flere kan få lyst til at være med i den fælles samtale – også når den foregår online.

 

I udviklingen af formatet til de Digitale dannelsesmøder bygger vi på nyeste forskning om online demokrati og trollingadfærd. Vi supplerer med vores egen kvalitative undersøgelse blandt elever fra de frie skoleformer. Det gør vi for at sikre, at det er deres oplevelser og synspunkter omkring onlinedebatterne som er i centrum for udformningen af de digitale dannelsesrum.

 

Digitale dannelsesmøder er støttet af Samfonden.

Anita Lund Gravesen

Anita Lund Gravesen

Kommunikationsmedarbejder

Tlf. 2244 9313
anita@frirummet.org